Der er albums, der definerer en æra. Og så er der The Joshua Tree. Et værk, der ikke bare gjorde U2 til verdens største rockband – men som stadig 35+ år senere føles relevant, rørende og råt.

Vi har tidligere spillet hele albums live, og The Joshua Tree stod naturligvis på ønskelisten. Men i modsætning til fx Rattle and Hum, hvor sangene er spredt ud stilistisk, er Joshua Tree næsten for effektivt struktureret. De største hits kommer i starten – Streets, Still Haven’t Found, With Or Without You – og det kan være en udfordring, hvis man skal holde publikums energi og nysgerrighed i live gennem et helt show.

Derfor ændrede vi rækkefølgen

I stedet for at spille albummet slavisk fra start til slut, valgte vi at beholde alle sangene, men lægge dem i en ny rækkefølge, der fungerede bedre til en live-oplevelse. Det handlede ikke om at ændre på U2’s vision – men om at oversætte albummet til scenen, hvor dynamik, variation og publikumskontakt spiller en større rolle.

Vores version af The Joshua Tree – sætliste:

  • Where the Streets Have No Name

  • In God’s Country

  • Trip Through Your Wires

  • One Tree Hill

  • Exit

  • Mothers of the Disappeared

  • I Still Haven’t Found What I’m Looking For

  • Bullet the Blue Sky

  • Running to Stand Still

  • With or Without You

Først energi, så fordybelse

“Det var vigtigt for os at starte med Streets – man kan næsten ikke begynde et U2-show på en anden måde,” siger Danny.
“Men derefter havde vi brug for at tage publikum med videre – ikke bare følge pladens flow, men skabe et koncertflow.”

Ved at placere In God’s Country og Trip Through Your Wires tidligt, kunne vi fastholde den rytmiske energi. One Tree Hill og Exit fungerede som overgang til et mørkere og mere dramatisk midterparti – og Mothers of the Disappeared gav publikum et pusterum, før de store følelsesmæssige hits vendte tilbage.

Exit live er noget helt andet end på plade. Der sker noget med lyset, intensiteten og folks kropssprog. Det føles næsten farligt – og det elsker vi,” siger SteenP.

Det handler ikke kun om hits

At spille The Joshua Tree som samlet værk – også i ny rækkefølge – gav os og publikum mulighed for at høre sangene i en ny sammenhæng. Vi kunne mærke, hvordan selv de mindre kendte numre som Trip Through Your Wires og One Tree Hill fik lov at skinne, når de blev sat fri af den forventede rækkefølge.

“Det var fedt at se, hvordan publikum tog imod Mothers of the Disappeared. Det er jo en ret stille og politisk sang – men den landede. Den samlede rummet,” siger Danny.

Albummet, men live

For os handler det ikke om at spille “noget anderledes bare for at være anderledes”. Det handler om at give musikken de bedste vilkår – og give publikum en oplevelse, der både ærer originalen og fungerer nu og her.

The Joshua Tree er et mesterværk – men det er også et stykke musik, der gerne vil spilles. Og det gjorde vi. På vores måde. Med kærlighed, nerve og respekt.